Ugens fund: Nicola Kragh Riis

nicola_collage

I denne uge har vi bedt mad- og boligredaktør på ALT for damerne og ALT Interiør Nicola Kragh Riis om at finde fem fund på Everclassic.com. Læs med her og se hvilke fem ting Nicola har valgt.

Der er nok mange, som kender Nicola Kragh Riis fra TV2-programmet Loppe Deluxe, hvor hun sammen med Mette Helena Rasmussen fra butikken Retro Villa går på skattejagt på landets loppemarkeder. De to kollegaer er særligt gode til at se kvaliteten i de små uanseelige ting, som de fleste af os nok aldrig ville spotte i virvaret. Man kan følge med i Nicola og Mettes jagt på instagramprofilen @loppeguld.

Til daglig arbejder Nicola som mad- og boligredaktør på ALT for damerne og ALT Interiør, hvor hun er med til at guide læserne til, hvad der trender lige nu.

Nicola Kragh Riis er desuden forfatter til bogen Forvandlinger i boligen, der udkom i 2012.

 

 

En kort begrundelse for valget af de fem fund:

1. Jeg er vild med Wegners stole, da man sidder afsindig godt i dem. Jeg er lige gået glip af præcis denne model med patinerede læderhynder, som jeg gerne ville have haft, men varianten i stof er stadig smuk, og den ville passe perfekt i min stue. Det er en stol, der syner let, men med super siddekomfort.

2. Kunst definerer et hjem, og jeg er altid på jagt efter fine værker på auktioner og loppemarkeder, hvor du kan få meget for pengene. De to træsnit er nemme at finde en plads til, da de er sort-hvide med enkle motiver, og prisen er god.

3. Små sofaer er kommet tilbage, og det er et super supplement til de store flydere, som ellers har bidt sig godt fast i danskerne, siden de for alvor kom frem i 1990’erne. Jeg kan godt lide Børge Mogensens møbler, da de er enkle og funktionelle, og sofaen her er et hit til læseplads i stuen. Det patinerede læder er en ekstra bonus, da det tager mange år at skabe samme fornemmelse.

4. Jeg har fornylig opdaget den svenske designer Hans-Agne Jakobsson og hans eminente lamper. Jeg har selv købt en lignende lysekrone, som jeg vil hænge i mit køkken. Jeg synes, denne version er vanvittig smuk, og du får virkelig et blikfang i ethvert rum med en lampe af denne kaliber.

5. Efter en lang periode med meget kobber og messing, ser jeg forsølvede overflader så småt pible frem. De to sengelamper har en smuk form og ville være gode til læselamper ved sengen eller i stuen.

 

Se de flotte fund her

BESØG EVERCLASSIC.COM HER

Skriv en kommentar

Vent venligst...