Ugens fund: Mor til Mernee
collage_januar16
I denne uge har vi bedt Louise fra bloggen Mor til Mernee om at finde fem fund på Everclassic.com. Læs med her og se hvilke fem ting Louise har valgt.

 

Som nævnt ovenfor driver Louise bloggen Mor til Mernee, hvor omdrejningspunktet er hendes store passion for boligindretning. På bloggen og den tilknyttede Instagramprofil (@mortilmernee) har Louise skabt et helt særegent univers, der er både hyggeligt og cool på samme tid – ligesom hendes hjem. Gennem Louises blogindlæg og billeder kommer man helt tæt på hendes liv, hvor særligt hendes mand og de to døtre Merle og Neel (heraf bloggens navn) fylder meget, og man kan virkelig fornemme den kærlighed, der er i den lille familie.

 

Har du fået lyst til at følge med i Louises hverdag, kan du tjekke hendes blog ud her eller finde hende på Instagram her.

 

En kort begrundelse for valget af de fem fund:
1. Den smukke wegner stol her er jeg dybt forelsket i, den står faktisk i min egen stue, det er dog en nyproduceret vi har, så den har ikke den smukke patina med sig på bagen. Men designet og kvaliteten står ret skarpt, og selvom stolens design er mange år gammelt, så holder den sin værdi og mere til. Det er det jeg elsker ved de gode danske kvalitetsmøbler. De har noget helt særligt over sig, og træet fremstår så flot.

 

2. Det smukke glasbord med messingben er jeg ret vild med. At mikse forskellige møbler, stilarter og strukturer, det har jeg aldrig været bange for. Jeg tænker ikke altid på, om de møbler jeg forelsker mig i, mon passer ind, og det er det, som skaber et dynamisk hjem, at man tør mikse lidt, og sætte skæve stilarter sammen. Det skaber et ret spændende hjem.

 

3. Kunst på væggen er et must. Kunst er altid individuelt, nogle er til masser af pangfarver og abstrakte streger, jeg selv er lidt mere til kunst, hvor man ser, hvad billedet forestiller. Samtidig synes jeg også ret godt om, at have noget hængende, som der er tanker bag. Det skaber en hel historie for sig selv på væggen, og det kan jeg godt li’. Det her Picasso litografi synes jeg er virkelig smukt og spændende.

 

4. Lamper har også stor betydning for mig, jeg elsker lamper. Min mand mener vores elsystem er pænt overbelastet med alle de lamper vi har, men jeg kan bare ikke gøre for det, jeg elsker dem. Lamper må også gerne være lidt specielle. Tit er lampen den berømte prik over i’et. Lampen her synes jeg er virkelig smuk. Spejlkunst er meget populært i disse tider, og den her lampe minder mig meget om det. Samtidig fornemmer jeg en snert af 80’er trenden, der er ved at brede sig, og også her synes jeg den passer smukt ind. Jeg ville i hvert fald ikke have svært ved at finde en plads til den i vores hjem.

 

5. Igen må jeg bare konstatere, at møbler af træ har en helt særlig plads i mit hjerte, det hører også til min barndom, da min morfar var møbelsnedker, og han satte stor pris på møbelkunst. Det ligger nok lidt i mine gener, og jeg sender ham en kærlig tanke dagligt, når jeg ser rundt i mit eget hjem. Skænken her er helt fantastisk, og med de farverige skuffer synes jeg personligheden virkelig kommer frem. Og selvom der har været nogle år, hvor man helst ikke havde for mange farver i sit hjem, så vil sådan et møbel her altid være smukt alligevel. Man kan jo bare lukke for lågerne, hvis man lige behøver lidt ro i omgivelserne. Super smukt møbel.

 

Se de flotte fund her
En kommentar på “Ugens fund: Mor til Mernee”
Skriv en kommentar

Vent venligst...