Ugens fund: Handcraftedcph

handcraftedcphUgens fem fund er i denne omgang udvalgt af Anders Forup fra Handcraftedcph. Læs med her og se hvilke fem ting Anders har valgt.

Anders Forup driver det lille smykkeværksted Handcraftedcph på Vesterbro i København.

Smykkerne fra Handcraftedcph er kendetegnet ved deres grafiske udtryk, det gode håndværk og brugen af kvalitetsmaterialer. Inspirationen hertil finder Anders i hverdagen og hans mission er at skabe smykker, der både kan bruges til hverdag og fest, ofte med et humoristisk twist.

Herudover driver Anders butikken Lokal, som ligeledes ligger på Vesterbro. I butikken sælges lækre vintage møbler og design samt udvalgte smykker fra HandcraftedcphAnders har et godt øje for, hvad der trender lige nu og det er meget inspirerende at følge med på instagramprofilen @handcraftedcph. Vi anbefaler også et besøg i butikken på Sønder Boulevard.

NB. Sidste år samarbejdede EVERCLASSIC og Handcraftedcph om udformningen af tre smykker, se resultatet her.

En kort begrundelse for valget af de fem fund:
1. Jeg har en forkærlighed for Poul Henningsens PH-hat, jeg synes det er et lidt overset design og modellen er virkelig til at få til en rimelig pris. Elsker det lys lampen giver.

2. Jeg er fan af møbler, der trækker klare referencer til Kaare Klints formsprog og Wegners tremmestol, som jeg har valgt her, har tydeligere referencer end en del af hans andre ting. Stolene emmer af klasse og stil og er ikke så udbredte.

3. Barborde og -vogne er noget af det mest eftertragtede på vintage markedet for tiden. I kølvandet på Mad Men-bølgen skal alle have en eftermiddagssjus og et sted at stille vinkaraflen. Jeg er lidt vild med den her udgave.

4. Jeg har et eller andet med gamle arkivskabe. Jeg kan ikke få nok af dem. De fleste har for meget ’dims’, de har brug for at få gemt væk og det her er måden at gøre det elegant på!

5. Det bliver ikke mere elegant end et godt og solidt rundt sofabord. Det er basen i stuen og får resten af møblementet til at fremstå clean og klassisk.

Se de flotte fund her
BESØG EVERCLASSIC.COM HER

Skriv en kommentar

Vent venligst...