Tæt på: Arne Jacobsen

Den danske arkitekt og industrielle designer Arne Jacobsen er her mange år efter sit virke fortsat blandt de allermest populære og bedst sælgende designere i dansk designhistorie. Arne Jacobsens design har sammen med Poul Kjærholms, Børge Mogensens og Verner Pantons design været toneangivende for perioden 1940 til 1960, som benævnes dansk designs guldalder.

———–

Myren – en revolutionerende kantinestol

———–

Arne Jacobsen var blandt de danske arkitekter i det 20. århundrede, der fik bygget mest, og kun i enkelte tilfælde tegnede han møbler, der ikke på forhånd var tiltænkt et bestemt byggeri. Et af disse møbler var Myren.
Tilbage i 1952 tegnede Arne Jacobsen Myren og byggede en lille model, som han i første omgang præsenterede for Fritz Hansen, der på daværende tidspunkt var en af de få møbelfabrikker i Danmark. Hos Fritz Hansen var man imidlertid ikke imponeret over den spinkle stol med den smalle talje og de tre tynde stålrørsben. Man mente den ville være for dyr at udvikle og for vanskelig at sælge, eftersom man ikke havde set noget lignende nogen steder før.
Da Arne Jacobsen kort tid senere er i færd med at tegne Novos fabrik tilsmiler heldet ham, da direktøren for Novo under et møde imidlertid får øje på den lille model. Direktøren er begejstret for stolen og Arne Jacobsen er hurtig og fortæller, at det er en stol, designet til Novos nye kantine. Således ender det med, at Fritz Hansen indviliger i at producere 200 styk til Novo og grundet stolens popularitet har den været i konstant produktion lige siden.

Myren er et af de design, som har en særlig plads i den danske designhistorie. Myren var nemlig det første design, hvor det ved brug af formbøjet krydsfiner lykkedes at skabe krumninger i to retninger. Myren er ikke kun et vidnesbyrd om et teknologisk gennembrud indenfor møbelproduktion, men også et eksempel på Arne Jacobsens tilgang til sit arbejde. Han gav yderst sjældent op og satte en ære i, at udfordre de tekniske begrænsninger.

———–
Arne Jacobsen, Myren

På everclassic.com har vi masser Arne Jacobsen møbler til salg, find bl.a Myren HER og andre Arne Jacobsen design HER.

 

———–

Gesamtkunstwerk – Arne Jacobsen og de gennemførte totaldesign

———–

Arne Jacobsen blev internationalt kendt for sin funktionalistiske arkitektur og sine møbel- og produktdesign. Særligt har han gennem sin karriere tegnet en lang række betydningsfulde bygninger bl.a. Århus Rådhus, Bellavista i Klampenborg, Royal Hotel og Nationalbanken i København. Kendetegnende for Arne Jacobsen er hans tilgang til arbejdet, som er karakteriseret ved en høj grad af gennemarbejdning af både detalje og helhed. Når Arne Jacobsen arbejdede med arkitektur var det ikke kun selve bygningen der var i fokus, men også interiøret. Når arkitekter tegner alt fra yderst til inderst bruges udtrykket Gesamtkunstwerk, altså et totaldesign. Særligt Arne Jacobsens arbejde med Royal Hotel er et kendt eksempel på denne arbejdsmetode, da det her sås at han tegnede alt fra bygningen helt ned til bestikket i restauranten.

 ——–

arne jacobsenVærelse 606 på Royal Hotel står som det eneste værelse fuldstændig som Arne Jacobsen oprindeligt indrettede værelserne i 1960.

 

Læs meget mere om Arne Jacobsen i vores tidligere indlæg:

Ugens fif: Kom med indenfor i Arne Jacobsens hjem

Modernisme

Et mesterværk af Arne Jacobsen

Arne Jacobsen

Ugens fif: Besøg Arne Jacobsens sommerhus

Skriv en kommentar

Vent venligst...