Kay Bojesen

Kay Bojesen (1886-1958) blev uddannet sølvsmed i 1910 og er en af de mange kendte designtalenter, der arbejdede hos Georg Jensen. Bojesen var en af grundlæggerne af “Det Permanente” som var en butik og et udstillingsvindue, der i mange år var en toneangivende repræsentant for noget af det største danske design.

Hvad der især er kendetegnende for Kay Bojesen, er både hvordan hans begejstring for funktionalismen skinner igennem i hans designs, men i ligeså høj grad hans sans for humor. Designet skulle føles godt og være blødt og rundt i hånden.
Især hans serie af trædyr, som blev skabt ud fra hans fascination af børnelegetøj, er et af hans helt store kendetegn. Det var efter sigende fødslen af sønnen Otto, der satte denne interesse igang.

Kay Bojesen skabte mere end 2000 stykker kunsthåndværk, og med sin imponerende skabertrang rangerer han som en af 1900-tallets mest produktive designere. Bojenens figurer er endnu meget efterspurgte, navnligt i kraft af hans uforglemmelige evne til at appellere til barnet i os alle. Det er især den sjæl han var i stand til tillægge sit håndværk, der gjorde ham populær.

Se de genstande af Kay Bojesen, som er til salg på Everclassic.com her.

 

kay-bojesen-turtelduer-set

Skriv en kommentar

Vent venligst...