Hvidt & Mølgaard

hvidt og moelgaard

Arkitektvirksomheden Hvidt & Mølgaard blev grundlagt i 1944 af arkitekterne Peter Hvidt (1916-86) og Orla Mølgaard-Nielsen (1907-93). Virksomheden var i mange år toneangivende inden for dansk arkitektur. Duoen designede intet mindre end 256 møbler frem til samarbejdets afslutning i 1975.

Hvidt & Mølgaards mest kendte design er stolen AX fra 1950. Stolen var ikke alene med til at give virksomheden dens gennembrud, men bidrog også positivt til Danmarks renommé som en designnation. AX-stolen var i teknisk henseende banebrydende på grund af den helt særlige lamineringstekning og fordi den, som noget helt nyt, kunne skilles ad og sendes, hvilket gjorde transporten langt nemmere end tidligere – IKEA har sidenhen baseret sin succes på møbler, der kunne skilles ad. Fra januar 1951 blev der afskibet 200 eksemplarer af stolen til USA hver uge, den kom således hurtigt i masseproduktion.

I 1970’erne og 80’erne var der mange, der kasserede Hvidt & Mølgaards møbler, men i dag opnår de igen høje hammerslag på både nationale og internationale auktioner.

Kendetegnende for Hvidt & Mølgaards møbler er de rene linjer og det formbøjede træ.

Se de møbler af Hvidt & Mølgaard, der er til salg på Everclassic.com her.

Skriv en kommentar

Vent venligst...