Hjemme hos stylist Camilla Tange Peylecke

Velkommen til vores nye serie af interviews med spændende mennesker med masser af holdninger til indretning og bolig. Vores første offer er den dygtige og kreative stylist Camilla Tange Peylecke. Vi har stillet hende et par spørgsmål og bedt hende tage billeder med hendes mobiltelefon. God fornøjelse


Hej Camilla – vil du kort fortælle, hvem du er og hvad du laver?

Mit navn er Camilla Tange Peylecke. Jeg er interiør stylist og laver boligreportager, styler reklamefotos og billeder til magasiner. Der er efterhånden også flere firmaer, der er begyndt at bruge min hjælp til at lave billeder til Instagram. Herudover har jeg min første bog på vej, et projekt der giver mange sommerfugle i maven.

Find Camillas instagramprofil her: @hunch.living og hendes hjemme side her: hunch-living.dk.
IMG_9549

Hvad elsker du mest ved din bolig?

Jeg holder rigtig meget af vores lille rækkehus fra 40’erne og nok mest af lyset i stuen og mit køkken, der er lavet af møbelsnedker Sebastian Jørgensen.

 

Hvad elsker du mest ved det område, du bor i? 

Jeg bor i Lyngby, men drømmer om at flytte tilbage til København. Det er den langsigtede drøm. MEN vi knus-elsker børnenes skole, så den flytter vi ikke fra. Vi har lige købt sommerhus i Vejby Strand, som er mit yndlingssted lige nu, særligt det høje vilde græs, lyngen, hybenrosebuskene og de høje skrænter.  

IMG_5350

 

Hvad er dit næste køb til boligen?

Min gamle kontorstol fra min farmor skal ombetrækkes med ny velour. Og så er det jo forår, så krukker og blomster kommer jeg nok til at bruge en del penge på, både til sommerhuset og terrassen i Lyngby.

IMG_8706

Vil du fortælle os lidt om dit spisebord?

Vores spisebord og bænkene er fra We do wood, lampen er fra Anour Cph og stolene er et par gamle skolestole. Den blå velour lænestol er fra et svensk loppemarked, den er ret slidt, men man sidder virkelig dejligt i den. Man kan også lige ane den gamle isspand, det er et arvestykke jeg holder meget af.

IMG_9455

 

Hvem skal man følge på Instagram udover dig?

Sidsel og Vibeke (@sidsel.garsdal og @Vibekelenz) starter i maj en ny fælles profil med konkrete idéer hver dag, den glæder jeg mig til at følge @copenhagennotes
e

Hvor køber du kunst?

Det er meget forskelligt, det vigtigste er, at det umiddelbart siger mig noget. Jeg har arvestykker, værker fra små gallerier eller købt på loppemarked og aktion, men jeg har også købt et kunsttryk ubeset over nettet fra Sydafrika (det sort/hvide værk der hænger over Wegner briksen). 

På billedet er et arvestykke fra min far af Kaj Walther og fotokunst af Casper Sejersen.
IMG_9397
Hvilke 3 ting kunne du ikke leve uden?

Åhhhh jeg er en samler og lige meget, hvor materialistisk det lyder, betyder alle mine ting meget for mig. Det er ikke dyre eller perfekte ting, men bare fordi jeg ser noget fint i dem.

Hvilket møbel drømmer du om?

Sofasættet af Kristin Hörlin Holmquist, som jeg også har valgt som en af de 3 ting fra Everclassic. Måske jeg skal vinde i lotto og have en kæmpe lejlighed inden…men drømme er jo dejlige.
34780_0_popover

Har du en yndlingskop?

Flere! Keramik og stentøj, nye og gamle, de er smukke og dejlige at drikke af.
IMG_9401

Hvilken pyntegenstand er din favorit lige nu?
Den lille rosa glaskrukke er fra min veninde og jeg sender hende dagligt dejlige tanker, når jeg kikker på den.
De to Murano glas er jeg også helt tosset med.
IMG_8794

Hvis du havde frit valg, hvilke 3 ting fra EVERCLASSIC.COM, ville du så vælge?

Hvis jeg havde pengene, ville det bestemt være dette fine stue-sæt. Jeg har en svaghed for gamle sofaer og denne er bestemt dronningen over dem alle. Og så har sættet den smukkeste farve.
Se sofasættet her.

34780_0_popover

Jeg er vild med glas og denne krukke er bare lille og fin i sin form og helt særlig i sort.
Se krukken her.

29417_3_popover
Wauuuw det er da den smukkeste tekande, jeg har set. Elsker materialekombinationen og de lækre striber.
Se tekanden her

35797_0_popover

 

Ligger der et foto i din kamerarulle, du gerne vil dele med os? Gerne flere.

Dette billede af min datter ved en svensk skovsø er meget gammelt, men det er mit yndlings.
IMG_9393

Elsker alt ved dette billede, som jeg har lavet sammen med min veninde @marapytta
IMG_8363

Skriv en kommentar

Vent venligst...