Hans J. Wegner

 

118_2

Hans J. Wegner (1914-2007) blev uddannet snedkersvend i 1931 og studerede sidenhen på Kunsthåndværkerskolen i København, 1936-38.

I 1940 blev han ansat på Arne Jacobsens tegnestue, hvor han blandt andet tegnede møblerne til Aarhus Rådhus. Under krigen tegnede han møbler til FDB sammen med Børge Mogensen. Her skabte de gode, solide møbler til fornuftige priser.

Hans J. Wegner blev verdenskendt, da det amerikanske tidsskrift  Interiors viste hans stol Den runde (senere The Chair) på forsiden og kaldte den verdens smukkeste stol. I 1960 fik stolen endnu mere opmærksomhed, da den blev brugt i en TV-debat mellem John F. Kennedy og Richard Nixon i kampen om præsidentembedet i USA (Læs vores artikel om The Chair her).

I sit virke som møbelarkitekt har Hans J. Wegner skabt en lang række af møbler, som over årene er blevet til klassikere, heraf kan nævnes Påfuglestolen (1947) og Y-stolen (1950).

Se de møbler af Hans J. Wegner, som er til salg på Everclassic.com her.

Skriv en kommentar

Vent venligst...